|
Oppositionspartierne vil gerne fortælle, at de har en alternativ kulturpolitik. Formuleringerne er dog så almene, at det kan være svært at være uenig. Der er dog også markante forskelle.
Oppositionens kulturpolitiske pejlemærker tager afsæt i VK-regeringens aktuelle politik, hvori kulturkanon og bevaring af kulturarven står som fremtrædende signaler. Oppositionen mener der skal tænkes mere fremadrettet og i højere grad på "kulturel vækst og udvikling". Og pejlemærkerne skal da også læses som et første forsøg på samlet at fortælle, at der er et alternativ til den siddende regering. Og naturligvis skal pejlemærkerne ses som et svar til regeringens kulturpolitiske sigtelinjer (se Søndag Aften arkiv) fra april 2004.
Oppositionen havner i samme fælde, som regeringens sigtelinjer, nemlig at det hyppigt kan være svært at være uenig. Hvem vil ikke en fremadrettet politik? Hvem vil ikke et oplysningssamfund? Hvem vil ikke styrke den skabende og udøvende kunst?
Og når oppositionen tager afsæt i, at regeringen blot vil bevare det bestående, så begår man den undladelsessynd, at fortælle at de tre oppositionspartier har indgået forlig og aftaler med regeringen om kulturarvsinitiativer og gratis museumsbesøg. Socialdemokraterne har faktisk æren for at initiere de gratis museumsbesøg, en satsning som koster statskassen væsentligt mere end det omstridte kanonprojekt.
Amatører eksisterer
Alligevel er der blandt de 9 pejlemærker markeringer, som viser, at oppositionen har andre prioriteringer end regeringen. Eksempelvis har ordet "amatør" været skrevet helt ud af dansk kulturpolitik i de seneste 5 år. Oppositionspartierne vil styrke amatørorganisationerne fordi det er "vigtigt at borgernes mulighed for selv at afprøve og udvikle kreative og skabende kompetencer bliver styrket."
Dette falder i god tråd med pejlemærkernes markering af borgerdeltagelse. På flere felter nævnes udtryk som borgeransvar og borgerdeltagelse, stimulere til uddannelse, aktive borgere, borgerinddragelse i i by- og boligplanlægning, bedre adgang for borgerne til at udtrykke sig i medierne. Det kulturpolitiske alternativ har til forskel fra regeringen borgerdeltagelsen som et gennemgående tema.
Kunsten skal ikke skabe passive forbrugere, men aktive borgere. I tråd med dette er et andet gennemgående tema et opgør med det kommercielle. I regeringens sigtelinjer findes ikke et negativt ord om kommercielt kulturforbrug. I oppositionens pejlemærker bruges det kommercielle som negativt udtryk: vi skal ikke være passive forbrugere af kommercielle produkter, erhvervssamarbejde kan give kommerciel forurening og de kommercielle mediehuse får større politisk indflydelse. Oppositionspartierne er ikke i sig selv negative overfor sponsorer, men vil have mere klare retningslinjer for samarbejde og sponsorindflydelse på kunsten.
Et vigtigt tema i pejlemærkerne er samspillet mellem kunsten og det omgivende samfund. Kunsten i forhold til både arbejdsmarked og i forhold til boligområder beskrives som centralt. Måske vil ingen erklære sig uenig i dette, men der er ikke noget der tyder på, at dette felt har den nuværende regerings bevågenhed.
Det samtalende folkestyre
Programskrivelser som denne har kun sjældent konkrete pengeløfter. Her siges dog, at der skal "investeres de nødvendige økonomiske ressourcer i den kunstneriske produktion". Denne formulering kan selvfølgelig gradbøjes og fortolkes, men må alligevel tolkes som et ønske om økonomisk opprioritering af kunststøtten. Sådanne udsagn finder man ikke hos den nuværende regering, selv om den faste pressemeddelelse ved de seneste finanslove netop har fremhævet den øgede statslige investering i kunsten.
Det nærmeste man kan komme på en binding fra oppositionens side er, at man til den seneste finanslov stillede en række udgiftskrævende forslag. Får oppositionen en dag magt som den har agt, vil der selvfølgelig være nogle som sammenligner den reelt gennemførte politik med de billigere løfter som opposition. Indtil videre er viljen til merinvesteringer markeret.
Et hyppigt anvendt ord i de seneste års kulturpolitiske programmer har været kvalitet. Ordet er næsten fraværende i pejlemærkerne, kun brugt om kvalitet i radio og TV og i bolig byggeri. Et ord som talentudvikling forekommer heller ikke blandt pejlemærkerne. På det internationale område handlede regeringens sigtelinjer om dansk kultureksport, hvorimod oppositionens forslag handler om kulturel mangfoldighed. Vi skal forstå verdens kulturelle mangfoldighed. Eksportperspektivet nævnes slet ikke.
I de 9 pejlemærker lægger man afgørende vægt på dialog. Den nuværende regerings konfrontationspolitik skal afløses af konstruktiv dialog mellem politikere og kunstnere. Der skal genskabes en "atmosfære af tillid". Og den nuværende grøftegravning mellem befolkningsgrupper skal afløses af dialog og integration. Til gengæld fastholder man i udspillet den politiske mudderkastning med udsagn som "regeringen og dens kulturminister har ingen fremtidsrettede bud". Her er ligesom ikke plads til så mange samtaler.
Læs også:
Læs også:
Oppositionen spiller ud
Med oppositionens egen medicin
Søndag Aften 01/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
